Beskrivelse og formål

Plejecentret Solbakken er en selvejende institution beliggende i Randers. Den består af et plejecenter med 31 lejligheder og 11 ældreboliger med kald. Plejecentret har driftsoverenskomst med Randers Kommune, men mange beboere kommer fra andre dele af landet.

Plejecentret Solbakken drives ud fra en kristen grundholdning med et sundt miljø. Der er let adgang til gudstjenester og andagter, og stedet tilbyder et 100% røgfrit miljø med overvejende vegetarisk kost.

Vi lægger stor vægt på den individuelle omsorg og søger at give beboerne mulighed for at leve deres eget liv i et nært, familiært miljø. Vor pleje tager udgangspunkt i den enkelte beboers fysiske, psykiske, sociale og åndelige behov.

Institutionens formål er, at yde pleje/omsorg på institutionens ejendom i overensstemmelse med service- og sundshedslovens regler.
Medlemmerne af Adventistkirken har fortrinsret til plejecentrets pladser.
Boligtilbud, pleje/omsorg og service, udøves inden for rammerne af Adventistkirkens livssyn.

Hvis dette lyder interessant for dig, så kig på disse sider for at stifte et nærmere bekendtskab med Plejecentret Solbakken. Vi glæder os til at se dig.