
For pårørende til beboere på Solbakken
Læs om vores forventninger til pårørende, kontakt mellem pårørende og personale, og hvordan du kan følge med i vores aktiviteter.
Forventninger til pårørende
Inden indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren med:
- at få underskrevet og sendt lejekontrakten
 - at søge om boligstøtte og evt. indskudslån
 - at betale indskud og den første måneds husleje
 - at bestille en flyttebil eller lignende
 - at bestille TV-pakke, flytning af telefonnummer, internet og forsikringer
 - at melde flytning.
 
Under indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper beboeren på plads i boligen, herunder:
- sætter møbler på plads
 - hænger billeder, gardiner og lamper op
 - lægger personlige ejendele på plads
 - hjælper med at indrette boligen.
 
Efter indflytning
Vi vil gerne have, at du hjælper med:
- at administrere beboerens økonomi
 - indkøb
 - andre praktiske opgaver.
 
Informér gerne personalet om, hvilke af ovenstående opgaver du og beboerens andre pårørende hver især påtager jer.
Beboer-/pårørenderåd
Vi har et beboer-/pårørenderåd, som har en dialog om beboernes hverdag.
