Når medarbejderne trives, smitter det af på beboerne

Det betyder meget for Solbakken, at medarbejderne har høj trivsel og arbejdsglæde.

Hvis man kommer ind i lokalet på Solbakken, der hedder Glashjørnet, en hverdagsformiddag lidt før kl. 10, så vil man møde de fleste af medarbejderne, der er på arbejde denne dag. Og man vil ikke mindst blive mødt af en munter og hjertelig stemning. Det er tydeligt, at her er en gruppe mennesker, der er glade for deres arbejdsplads og har et godt kollegialt fællesskab på tværs af faggrupper.

Det er også noget, beboerne kan mærke. De medarbejdere, de møder i deres hverdag, er ikke kun professionelle og hjælpsomme, men som regel også i godt humør – det er noget, beboerne sætter pris på. Det gavner også beboernes egen trivsel, at medarbejderne trives.

At medarbejderne trives på Solbakken har også den fordel, at personaleudskiftningen ikke er så stor, som den ellers kan være i ældreplejen. Samtidig med at Solbakken er et relativt lille sted, gør det, at man kommer til at kende hinanden bedre, både på tværs af faggrupper og mellem beboere og medarbejdere. Denne genkendelighed giver stor tryghed i hverdagen.

Når tillidsrepræsentant Dorthe Andersen skal sætte ord på, hvad der gør Solbakken til en så god arbejdsplads, at medarbejderne er så tilfredse, som de er, så er det ord, der går igen: rummelighed. Det er både rummelighed fra ledelsen, som viser medarbejderne stor tillid i det daglige arbejde og giver plads til f.eks. efteruddannelse efter medarbejdernes ønsker. Og det er rummelighed mellem medarbejderne, hvor man giver plads til hinandens styrker og svagheder og hjælper på tværs.

At Solbakken er en arbejdsplads, hvor rummelighed gør sig gældende, kommer også til udtryk ved, at man gerne giver plads til medarbejdere, som kræver særlige hensyn eller tager imod praktikanter fra jobcentret. Selvom Solbakkens hovedfokus selvfølgelig er beboernes trivsel, så er der altså også overskud til at vise et socialt ansvar overfor den omgivende verden.

Selvom Solbakken ikke er et stort plejehjem, så har man prioriteret også at have plads til elever, endda et relativt stort antal, idet der for tiden er seks elever blandt plejepersonalet og en elev i køkkenet. Men som Dorthe Andersen fremhæver, så holder eleverne også det faste personale til ilden, da man selv kan få genopfrisket læring, når eleverne kommer med spørgsmål. Det at have elever giver også et godt grundlag at rekruttere nye medarbejdere på, da flere blandt Solbakkens faste personale har en baggrund som elev på stedet.